OHSMS ISO 45001:2018 Lead auditor arbejdsmiljø (CQI and IRCA-certificeret)
Ved succesfuld gennemførelse af vores CQI and IRCA-certificeret OHSMS ISO 45001:2018 Lead Auditor Arbejdsmiljøkursus vil du være i stand til at planlægge, gennemføre og afrapportere effektive 1., 2. og 3. parts audits af arbejdsmiljøledelsessystemer i henhold ISO 45001:2018 og i overensstemmelse med ISO 19011 og ISO 17021 standarderne.
OHSMS ISO 45001:2018 Lead Auditor Arbejdsmiljøkurset afsluttes med en 2-timers eksamen, og du vil også blive evalueret for din fremgang under kurset. Når du består både eksamen og forløbet, vil du modtage et anerkendt CQI and IRCA-certifikat.
Målgruppe
OHSMS ISO 45001:2018 Lead Auditor Arbejdsmiljøkurset er et værdifuldt kompetenceløft til alle medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljøledelse og audit af arbejdsmiljøledelsessystemer.
Forhåndskendskab til ISO 45001:2018 standarden er en væsentlig forudsætning for et godt udbytte. Har du ikke denne viden, kan du med fordel deltage på vores ISO 45001 Inspirationsseminar forud for OHSMS ISO 45001:2018 Lead Auditor Arbejdsmiljøkurset.
Indhold
- Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystemer, herunder kravene i ISO 45001:2018
- Gennemgang af arbejdsmiljølovgivning
- En gennemgang af systemelementer som målsætning, politikker, risikoanalyse, dokumentation, afvigelser, korrigerende handlinger, ledelsens rolle og kommunikation
- Audits (afklaring af audits, formål og planlægning, udførelse og rapportering)
- Auditor (ansvar, personlighed og udvælgelse)
- Case-gennemgang med inddragelse af deltagernes praktiske eksempler
- Rollespil
- Feedback og coaching på deltagernes egen indsats
- Skriftlig eksamen
kursusdatoer
Startdato | Slutdato | lokation | varighed | pris | bestil |
---|---|---|---|---|---|
11. november 2024 | 15. november 2024 | Middelfart | 5 dage | DKK 25500,- (ekskl. moms) | Book kursus |
31. marts 2025 | 4. april 2025 | Nyborg | 5 dage | DKK 25500,- (ekskl. moms) | BOOK KURSUS |
22. september 2025 | 26. september 2025 | Middelfart | 5 dage | DKK 25500,- (ekskl. moms) | BOOK KURSUS |
17. november 2025 | 21. november 2025 | Vejle | 5 dage | DKK 25500,- (ekskl. moms) | BOOK KURSUS |
Som forberedelse til kurset vil du modtage materiale omkring auditering og arbejdsmiljøledelse, som skal være gennemgået og forstået inden kurset samt besvare en quiz. Du skal forvente ca. 1-2 dages forberedelse til kurset.
OHSMS ISO 45001:2018 Lead Auditor Arbejdsmiljøkurset er et intensivt 5-dages kursus, hvor du må forvente undervisning efter aftensmad. Ligeledes må du forvente selvstudie og gruppearbejde efter, at undervisningen er slut.
Vi anbefaler derfor, at du overnatter på kursusstedet for at have de mest optimale betingelser for at bestå eksamen. Ved tilmelding bliver du tilbudt overnatning og aftenforplejning mellem de 5 kursusdage. Prisen for dette er DKK 3.800,- ekskl. moms og indgår ikke i kursusprisen.
Alle priser er ekskl. moms.
Kurset udbydes af: Bureau Veritas Solutions Denmark A/S.
Kurset er CQI and IRCA-certificeret. PR357/kursus-ID: 1911. Læs mere om CQI and IRCA-certificerede kurser.
Ved tilmelding til dette kursus accepterer du, at dine oplysninger bliver videregivet til CQI and IRCA. Oplysningerne vil kun blive brugt i forbindelse med kurset og ikke i andre sammenhænge.