RTRS
certificering
Bliv certificeret efter RTRS bæredygtig soja
Bureau Veritas Denmark A/S
Der er et stigende fokus på en bæredygtig produktion af soja. Den store aktør i den danske fødevaresektor er begyndt at stille krav til en bæredygtig produktion. Landbrug & Fødevarer er gået sammen med de store fødevarevirksomheder, bl.a. Arla, DLG og Danish Agro, og stiller nu krav til de globale handelshuse, som står for verdens handel med soja. Soja udgør nemlig en væsentlig ingrediens i foderet til danske produktionsdyr. Det betyder, at leverandører og producenter af soja skal demonstrere deres indsats inden for miljø samt sociale og arbejdsmæssige forhold.
I Sverige blev der allerede i 2015 stillet krav om, at al soja skal være bæredygtigt produceret. Arla har allerede taget det første skridt i kampen herhjemme. De kræver nu, at al soja, der bruges til kvægfoder, skal være bæredygtigt fra 2015.
Fordelene med en RTRS certificering
Round Table on Responsible Soy Association (RTRS) blev grundlagt i 2006 og er en forening uden profit for øje. Foreningen har det mål at fremme ansvarlig produktion, forarbejdning og handel med soja på et globalt plan. En RTRS certificering er gældende på verdensplan, og sikrer en sojaproduktion, der er miljørigtig, social hensigtsmæssig og økonomisk mulig. Ved at blive certificeret efter RTRS støtter du etableringen af en bæredygtig og gennemsigtig produktion gennem hele forsyningskæden, helt indtil produktet når forbrugeren.
Har du brug for hjælp?
Kontakt os via nedenstående link eller kontakt Peter Worck, Sales- & Training Manager, direkte på +45 2250 6708 eller peter.worck@bureauveritas.com.